Siden opdateret 23/04/05

På dette netsted kan man finde henvisninger til væsentlige steder at søge materiale inden for det medievidenskabelige område.

Målet har ikke været at lave en så lang liste som muligt, men derimod at finde en række kernesteder på internettet, hvor den slags lister findes og ikke mindst vedligeholdes regelmæssigt af andre. Der er således i overvejende grad tale om en samling af metalinks, dvs. henvisninger til linksamliger og ikke en samling af, hvad man kunne kalde 'direkte links'.

Alle henvisninger er vurderet ud fra deres anvendelighed i forsknings- og undervisningssammenhæng, og ved de fleste er der en kort kommentar, f.eks. en beskrivelse af, hvad der linkes til eller tips til søgninger de pågældende steder.

Netstedet er oprindeligt lavet til at understøtte en kort forelæsning 'Informationssøgning på internettet', lavet til Medievidenskabs førsteårsstuderende. Forelæsningen blev afholdt første gang i 2003, og den havde et dobbelt hovedfokus på dels de mere teoretiske dele af medievidenskaben, dels på internettet. Netstedet er siden løbende blevet vedligeholdt.

Det oprindelige hovedfokus præger stadig netstedet, men en meget stor del af de steder, der henvises til, er så brede, at de givetvis også vil have have relevans, hvis man har interesse i andre dele af medieforskningen.

Niels Brügger, august 2006


© Niels Brügger, Medievidenskab, Aarhus Universitet 2005 · nb@imv.au.dk